Familiehobbitscenarie for børn & voksne - særligt målrettet 7-13 årige

Hvert år samles de forskellige grene af den store hobbitfamilie til Sensommerstævnet for at fejre sommeren inden den slutter. Det er dage fulde af hygge, god mad, musik, dans, latter, traditionelle konkurrencer - og selvfølgelig med plads til middagslure på græsset. ​​
Et familiehobbitscenarie hvor hyggen er i højsædet, ​ hvor de helt små fisker krabber, bager snobrød og tigger småkager hos de voksne, og hvor de 7-13 årige drager ud på eventyr velvidende, at de altid kan finde deres voksenhobbit og en varm pølse, når de har brug for det. ​​
​
Sensommerstævnet afvikles for anden gang d. 21.-23. august 2026.

Sensommerstævnet

- og andet godt at vide
Sensommerstævnet er et af årets helt store begivenheder.
Spillet er centreret om hygge og mad. Dette betyder at der ikke er et fælles plot eller en lørdagsdæmon. Vi kommer til at forberede forskellige aktiviteter, eksempelvis pølsemaling, kupturnering, krabbefiskning, småkagebagningskonkurrence, ostekast m.m. Der vil være rig mulighed for, at I selv kan digte og hitte på undervejs, når ideer til sjove fælles traditioner opstår.​
​
Igen i år har 'Rødderne' valgt at samles til stævnet, de er en slags hobbitspejdere. Gruppen består af børnehobitter på
7-13 år, og i år har de en plan om at tage på eventyr i lokalområdet for at finde eventyr. For 'Rødderne' er der i løbet af spillet mulighed for at løbe til skovs og opklare nye mysterier, dokumentere planter og dyr, og måske få øje på et magisk væsen eller to!
De helt små minihobitter, dem under 7 år, må altså hygge sig sammen med voksenhobitterne omkring fælleskøkkenet, søen og hytterne. Deres voksne værger er ansvarlige for at hjælpe dem med at forstå, at de ikke er inviteret med ud i skoven, til gengæld må de spise al den Sensommerkage, de magter!
Hobbitter
Alderskategorier
0-6 år - Minihobbitter
Spiller sig selv som minihobbit til Sensommerstævnet sammen med voksenhobitterne i fællesområderne. Minihobitterne kan ikke interagere med skoven.
Alle minihobitter skal have minimum én spiller på 18+ som deres værge.
7-13 år - Børnehobitter
Deltagere på 7-13 år spiller børnehobitter som er til Sensommerstævnet sammen med de andre hobitter.
De kan komme og gå mellem fællesområderne og skoven, hvor der er særligt scenarie til dem i tilrettelagte løbende spilblokke. Det forventes at børnehobitterne er selvstændige nok til, at de kan gå i skoven sammen med de andre børnehobitter, uden en voksen med sig.
Alle børnehobitter skal have minimum én spiller på 18+ som deres værge.
14+ år - Voksenhobitter
Deltagere på 14 år og derover spiller voksenhobbit som er både deltager og ansvarlig for at familiens Sensommerstævne overhovedet bliver til noget.
Voksenhobitterne kan ikke interagere med skoven.
Alle spillere på 18+ forventes at være ansvarlig for minimum én mini- eller børnehobbit.



Spillet for børnehobitter
Vi har valgt at sætte en arrangørgruppe som har stor erfaring med at afvikle spil for netop de 7-13 årige. I vil kunne genkende flere af vores ansigter fra Magisk Skole i Aarhus.
​Det betyder også, at spillet i skoven vil være tilrettelagt på børnehobitternes præmisser. Der vil være blokke med spil i skoven i løbet af scenariet og der vil således ikke hele tiden være noget at opsøge derude, sådan at børnehobitterne også har tid til bare at hygge, spise og dase med os andre.
Vi forventer, at du som voksen tager en vurdering af, om din 7-13 årige er selvstændig nok til at lege med her, inden du tilmelder dem.
Det er de voksne værgers ansvar, at sørge for at minihobitterne forstår, at de ikke er inviterede til at lege med ude i skoven, og i stedet skal hygge med os andre ved fællesområderne.

Spillet for minihobitter
Weekendens vigtigste opgave for mini- og voksenhobitterne er at afgøre hvem der bager de bedste småkager, hvem der svinger den vildeste polka og om der faktisk findes krabber i søen, eller om det bare er noget Gamle Gurli har påstået alle disse år.
​
I kommer til at bruge en masse tid på at lave lækker mad til jer selv og på at lave den fineste bordpynt, sove middagslure i græsset og bage snobrød over sagte ild.
I skal ikke forvente at der er hverken plot eller eventyr skrevet til jer. Der vil dog være konkurrencer, dans og festlige indslag. Det primære spil for mini- og voksenhobitterne er at fejre Sensommerstævnet med alt hvad der hører til for en vaskeægte flok hobitter.
Karakterer
Hobbitfamilien består af flere grene, der alle har deres eget særpræg.
Ud over et oplæg om jeres familiegren, får I ikke specifikke karakterer, I vælger selv et hobbitsk fornavn på jeres karakter. Alle spiller en karakter, der matcher deres egen alder. Du er selvfølgelig mere end velkommen til selv at tilføje særlige karaktertræk, historik m.m.
Det betyder, at din karakter består af familienavn som efternavn, dit eget selvvalgte fornavn (som for minihobitternes vedkommende måske bare er deres eget) og din virkelige cirka alder.
Er du en ægte voksen, må du gerne spille meget overdrevet tudsegammel,skriv det dog lige til os i din tilmelding.

Hobbitfamilier
I slutningen af vinteren eller foråret 2026 sender vi familiebeskrivelser ud til jer. I er meget velkomne til også at digte jeres egne og sende ind til os. Familiegrupperne kommer til at bestå af mellem 6-12 spillere.
I får her lidt informationom hvilke familier der var på sat i spil til den første afvikling. I kan ønske samme familie, hvis I er med igen. Måske vi ændrer lidt i beksrivelserne, så der er endnu mere oplæg til rollespil i 2026.
Familierne kom fra de fire små hobbitbyer Favsbo, Birkerud, Hulbo og Gammelstrup
Familien Tærsker
Familien Stenhøj
Familien Stoltenfod
Familien Driver
Familien Fingerbøl
Familien Bredfod
Familien Drejer
Familien Hatter
Familien Bøgeurt
Familien Spidsblad



Ankomst og lokation
Favsbjerg Naturhostel
Stamplundvej 9
6230 Rødekro
​​​
21. - 23. august 2026
​
Ankomst kl. 13.00-14.00
Briefing for alle kl. 15.00
​
Spillet starter fredag inden aftensmads og slutter lørdag aften. Der er ikke spil om natten. I forlader lokationen søndag senest kl. 12.00, når vi har ryddet op.
​
Kun godkendte servicehunde er tilladte.
Pris og betaling
Hyttebillet 1065 kr.
Teltbillet 955 kr.
Samsovningsbillet 395 kr.
​
Samsovningsbilletter er til børn på max 4 år som kan samsove, dvs. dele en enkeltseng i en hytte med en anden, eller sove i eget telt. ​
Spædbørn der kan sove i lift eller samsove koster ingenting, men de skal tilmeldes pr. mail ligesom alle andre, se mere under Tilmelding.
​
Hyttebilletter garanterer en sengeplads i en hytte. Der er kun 48 hyttepladser og de sælges efter først-til-mølle princippet. Hytterne har 2 el. 4 sengepladser.
Teltbilletter er for jer som har eget ingame telt I selv har opsat senest kl. 16.00 fredag eftermiddag - tænk middelalder, viking og den slags æstetik.
Vi kan hjælpe med kontaktoplysninger på forskellige foreninger I måske kan leje/låne telte af, så ræk endelig ud, hvis I har brug for dette.
Først når I modtager bekræftelse på, at jeres tilmelding er registreret er I korrekt tilmeldte, se mere under Tilmelding.
Mad og drikke
I ægte hobbitstil, skal I selv lave al mad til scenariet. Køleskabe og skabe kommer til at bugne af grøntsager, ost, pølse, rodfrugter, mel, honning, pålæg, kød, svampe, bær, krydderier osv.
​
Det hele er til fri afbenyttelse og om I bager boller eller snobrød er helt op til jer og hvad I har mest lyst til. Tanken er også, at vi ikke behøver overholde almindelige spisetider - hvilken hobbit gør alligevel dét? Hvis vi vil spise 8 gange om dagen, så gør vi det!
Der er én regel og det er, at man altid laver mad til flere end én selv.
​
Har du allergier må du selv være ansvarlig for at håndtere dem, evt. ved at medbringe egen mad - vi kan dog desværre ikke tilbyde dig nedslag i din billetpris, såfremt du gør.
​
Der er fælleskøkken med en elektrisk ovn, masser af hævede bålfade med indbyggede kogeplader rundt i området, stor pizzaovn og en kæmpe grillpande midt i det ingame køkken.
​
Der vil være indkøbt alkoholfri cider, saft, kaffe og te.
​
Vi opfordrer alle til at medbringe lækkerier fra deres egen familiegren. Drikkelse, kager, kiks, frugt, bær, nødder osv. Vi køber noget ind, men tag selv med, hvis du bare ikke kan undvære din hjemmelavede varme hyldeblomstsaft.
​
Morgenmaden søndag vil bestå af alle resterne, som vi i fællesskab tilbereder i lokationens industrikøkken, ikke over bål - så bliver det lidt mindre besværligt når vi alle er trætte og godt vil hjem.
.jpg)

.jpg)

Kostume
Kostumerne til Sensommerstævnet skal meget gerne minde om de hobitter vi alle sammen kender fra Ringenes Herre.
​
Hobbitter klæder sig gerne i bukser, skjorter, veste, kjoler, nederdele og deslige. Da de er fantasifigurer er der ikke noget som er historisk korrekt her, brug din fantasi og tænk gerne over at vi skal være udenfor meget af tiden.
​
Mini- og børnehobitter går gerne i det samme som voksenhobitterne, men naturligvis i tilpassede størrelser.
​
Praktisk fodtøj er også en ting i vores version af hobitter, du behøver ikke løbe barfodet rundt for, at være en vaskeægte hobbit. Men du er velkommen til det, hvis det er dét du føler for!
​
Vi ønsker ikke at se hverken krigerudstyr eller våben. Hobitterne er pacifister og mødes primært for at danse og spise.
Alkohol & rygning
Da der er børn med til scenariet, og fordi der efterhånden findes så mange gode alkoholfrie alternativer, er Sensommerstævet et alkoholfrit scenarie. Vi lover at indkøbe så der kan laves spandevis af kaffe, te, lidt cider og diverse smagfulde safte.
Medbring selv lækre non-alkoholiske luksusdrikkevarer.
​
Man er velkommen til at stoppe en pibe og sætte sig et sted udenfor og ryge den. ​
​
Cigaretrygning og dampning foregår offgame på et udpeget sted væk fra spilområdet og nysgerrige børneøjne.
Tilgængelighed
Mobilitet:
Lokationen er i et naturområde, dog foregår langt størstedelen af spillet for mini- og voksenhobitterne omkring fremkommelige fællesområder.
Der er stampede stier de fleste steder i området, men der er både græsområder, skovområder og fællespladser omkring fællesområderne med dyb grus, som ikke er nemt fremkommelige for svært gangbesværede.​
​
Læsemængde:
Der skal læses en smule for at kunne deltage i scenariet. Har I læst hjemmesiden, har I allerede læst størstedelen af materialet. Vi vil derudover sende et eller flere deltagerbreve. Især mini- og børnehobitterne kan have brug for hjælp til læsning og forståelse.
Overnatning:
Som udgangspunkt er soveforholdene en madrasklædt smal seng i en lille hytte eller i eget telt på sovegrej I selv har medbragt og opsat til formålet.
Hytterne er meget små og uden varme. Der er måske strøm i dem, men vi kan ikke love noget. Der er et højt trin op i alle hytterne. Nogle af dem har enkeltsenge, nogle har (små) dobbeltsenge, nogle har køjesenge. Der er sengeplads til 2 eller 4 personer i en hytte. Mange af dem har plads til mindre børn på medbragte madrasser el. lign.
​
Vi er heeeeeelt ude på landet, så medbring batteridrevne lanterne eller lommelygter.
Musik, lyd, larm:
Til scenariet vil der være musik. Lydniveauet er vi i høj grad fælles om at bestemme, men kan da høres når nu der skal danses. Derudover vil der forekomme stemningsmusik, men dette bliver baggrundsmusik mere end lyttemusik.
Akkustikken i fællesspisesalen kan være lidt hård, vi gør hvad vi kan for at medbringe skind og andre bløde ting til at forbedre den. Medbring evt. loops/calmers hvis du har behov.
​​
Der vil blive blæst meget kortvarigt i horn til sammenkald, ligesom der måske vi være farvede lys og deslige til pynt.
Hygiejne og strøm:
Der er to opvaskemaskiner i fælleskøkkenet Søkøkkenet.
Der er udendørsopvaskestation lige udenfor Søkøkkenet med sæbe og lunkent vand.
Der 4 toiletter, alle med brusebad.
​
Vi kan ikke love at der er strøm i hytterne. I bør derfor medbrinde powerbanks til jeres elektronik.




Afbudspolitik
​Melder du afbud får du ikke din betaling tilbage.
Du er velkommen til, at videresælge din plads, meget gerne til nogen på vores venteliste - send os en mail. Et videresalg skal dog som udgangspunkt være indenfor samme alderskategori (0-6, 7-13, 14+). Har I brug for at bryde dem, så send os en mail og vi finder en løsning.
​
Såfremt en anden skal overtage din plads, skal I begge sende os en mail med informationer om den nye deltager:
- Fulde navn
- Alder
- Mailadresse
​
Er du nødt til at melde afbud, og kan du ikke få videresolgt din plads, mister du desværre din fulde betaling.
Fotopolitik
Der vil blive taget billeder i løbet af scenariet. Disse billeder vil blive delt med jer efter scenariet.
Der vil blive fremsendt en fyldestgørende fotopolitik inden scenariet, den vigtigste pointe er dog, at der ikke offentliggøres nogen billeder af dig, uden at du har godkendt dem først.
Billeder af børn kan ligeledes bedes slettet af deres voksne ansvarlige.
Tilmelding
Tilmeldingen åbner d. 23.11. kl. 12.00:
1. skridt:
I skal køber billetter via NemTilmeld: https://elysion.nemtilmeld.dk/
2. skridt:
Når tilmeldingen åbner, sender I en mail.
Kun mails med tilmeldinger efter det præcise tidspunkt for åbningen registreres.
I mailen skal I informere os om:
​
1) For hver eneste tilmeldte skal I skrive:
- fuldt navn
- alder ved afviklingen
- billettype (hytte-, telt- eller minibillet)
2) Hvis nogen af jer selv tager mad med, skal vi kende navnet på deltageren.
3) Eventuel øvrig info I mener er relevant for os at vide om jer.
OBS: Først når I modtager mail tilbage med tilbud om en plads, og derefter bekræfter denne, har I en plads til scenariet

.jpg)
Hobbitcrew
Det endelige hovedarrangørhold er nu fastsat!
Skriv til os, hvis du gerne med som praktisk afviklingshjælp eller NPC.
Kontakt

Børnehobbitcrew

Børnehobbitcrew

Børnehobbitcrew

Alt det andet (samt NPC)


Bjørn-Morten Vang Gundersen har taget alle billeder på hjemmesiden
Fællesbillede fra Sensommerstævnet 2025
